Spørgsmål om beskyttelsesrum og sikringsrum

De spørgsmål, vi oftest ser, når folk slår deres adresse op. Svarene bygger på myndighedernes egne beskrivelser og BBR; hvor vi ikke ved noget, skriver vi det.

Må jeg bruge naboens sikringsrum?

Ikke automatisk. Et sikringsrum er bygget til de mennesker, der normalt opholder sig i bygningen: beboere, ansatte eller elever. Det er ejeren, der har pligt til at gøre det klar, og det er dimensioneret til bygningens egne brugere. I en alvorlig situation vil myndighederne melde ud, hvor folk uden eget rum skal søge hen, og det kan være offentlige beskyttelsesrum eller supplerende rum. Spørg din boligforening eller udlejer, om der er et sikringsrum i din egen ejendom; det er det rum, du har ret til.

Hvad er forskellen på beskyttelsesrum og sikringsrum?

Beskyttelsesrum er samlebetegnelsen. Offentlige beskyttelsesrum, herunder betondækningsgrave, er kommunens og beregnet til alle, fx folk på gaden og beboere uden eget rum. Sikringsrum ligger i private bygninger og er beregnet til bygningens brugere. Supplerende rum til beskyttelse er kældre og parkeringsanlæg, der ikke opfylder kravene fuldt ud, men kan tages i brug. Sikringsrum udgør langt størstedelen af pladserne i Danmark.

Er rummene klar til brug?

Det ved ingen præcist i dag, og derfor skriver vi det heller ikke. Mange rum bruges til andet i fredstid, fx som cykelkælder, depot eller parkering, og det må de gerne. De skal kunne gøres klar, når der er behov. Myndighederne er i gang med et landsdækkende eftersyn af rummenes stand. Når resultaterne bliver offentlige, lægger vi dem ind ved det enkelte rum.

Hvorfor kan jeg ikke se et skilt på bygningen?

I Danmark er beskyttelsesrum og sikringsrum som udgangspunkt ikke markeret fra gaden. Det er anderledes i fx Sverige og Finland, hvor indgangen er markeret med et skilt. Det er en af grundene til, at mange ikke ved, om der er et rum i deres egen ejendom.

Der er ingen rum nær mig. Hvad gør jeg?

Uden for byerne er det almindeligt. Sikringsrum blev bygget i forbindelse med etageejendomme, skoler, institutioner og større erhvervsbyggeri, og der er få i parcelhus- og landområder. Myndighedernes råd er at søge ned i kælderen eller ind midt i huset, væk fra vinduer og ydervægge, hvis der ikke er tid til andet, og at følge de anvisninger, der gives via DR og de officielle varslinger. Det vigtigste, du kan gøre på forhånd, er at have husstandens tre-døgns-beredskab på plads.

Hvor mange pladser er der i Danmark?

Myndighedernes seneste opgørelser ligger på godt 3,4 til 3,6 millioner pladser i alt, hvoraf langt de fleste er i sikringsrum. Fordelingen er skæv: nogle bydele har flere pladser end beboere, andre har langt færre. Tallene her på siden er summen af det, der står i BBR, og kan afvige lidt fra myndighedernes opgørelse, fordi offentlige rum og supplerende rum ikke er med endnu.

Jeg tror, et tal er forkert. Hvad gør jeg?

Tallene kommer fra BBR, og det er ejeren og kommunen, der retter i BBR. Skriv gerne til os, så tjekker vi, om fejlen opstår hos os, fx i placeringen på kortet; ligger fejlen i BBR, fortæller vi, hvem der kan rette den. Ændringer i BBR slår igennem her ved næste månedlige opdatering.

Er det her en officiel side?

Nej. Siden er lavet af en privatperson med baggrund i geodata og er ikke en myndighed. Vi bruger myndighedernes egne registre og råd og linker til dem. Hvis myndighederne siger noget andet end vi gør, er det dem, der gælder.

Mangler du et svar? Skriv til os. Se også metoden og kilderne.